Indslusning

Når man indskrives som ny elev, afsluttes kontakten til misbrugsmiljøet.

Eleven skal lave en liste over familiemedlemmer og venner, som eleven godt må have kontakt med. Herefter returneres alle breve samt pakker fra afsendere, som ikke står på listen. Telefonopkald stoppes også, hvis det er kontakter fra det gamle miljø.

Når man flytter ind, er man "indslusningselev". Her begynder en afklaring omkring misbruget, og hvad skal der til for at forandre det. Efter indslusnings-fasen får eleven en kontaktperson omkring praktiske og personlige problemer.

I behandlingen indgår psykoterapi, hvor der i et længere forløb kan bearbejdes problemer, tanker og følelser.

Vi forventer, at eleven indgår i dagligdagen på Hjulsøgård, herunder tager ansvar for sig selv og de pligter, som der er i huset.

Gerne besøg

Hjulsøgård er meget åben overfor besøgende fra ikke-misbrugsmiljø. Vi vil meget gerne etablere et samarbejde med elevens familie og netværk. Ethvert besøg ind og ud af huset skal aftales med kontaktpersonen.