Møgelkær

Behandling i Statsfængsel Møgelkær
Hjulsøgård driver misbrugsbehandling i Statsfængsel Møgelkær, hvor rammerne er døgnbehandling på en halvåben afdeling. Vi har 14 pladser, som primært er til stofmisbrugende kvinder og par, der afsoner i et åbent fængsel. Deltagelse i terapi og daglige gøremål er obligatorisk og træder i stedet for beskæftigelsespligten.

Behandlingstilbuddet omfatter:
• Individuel terapi og gruppeterapi
•Tilbagefaldsforebyggende rådgivning
•Undervisning, motion, indkøb og madlavning
•Familieweekender, kulturudgange, fritidsaktiviteter m.m.

Hash- og substitutionsbehandling
Indsatte, der ikke er afklaret omkring stoffri behandling, tilbydes samtaler og undervisning om hash og substitutionsmedicin. Beslutning om indsattes deltagelse i behandlingen træffes i samarbejde mellem fængslets personale og behandlerne.